Året er 1309 og et skibsvrag skyller op på stranden. En dreng står i brændingen og månelyset og ser bølgerne bringe ham resterne af en skonnert. Han stikker staven med lanternen i sandet og samler de forliste skatte og planker op. Han har ikke noget navn, det har han ikke fået endnu. Sandet fyger om benene på ham, havskummet pletter hans bukser og vandet er koldt, men han trækker mere

 

Moro

Musikanterne

Kontakt

Rytmegøgleren

og mere vraggods i land. Han tænder et bål af det tørreste træ og ser de salte, grønne flammer brænde natten væk. Han samler gods for at betale sin læremester. Men det er dyrt og drengens familie har kun netop nok til dagen og vejen. Drengen kan ikke hjælpe sin far med at fiske, han kan ikke holde sine hænder i ro og skræmmer fiskene væk med sin konstante trommen. Han kan ikke hjælpe sin mor med fårene, fordi han bliver opslugt i at tælle taktslag i stedet for får. Så han vrager skibe i stedet, i nattens mulm, for at få råd til mesterens lektioner. Han trommer nu, men ved det ikke, lægger først mærke til det da der pludselig er musik.

Overfor ham står der en anden dreng med et skævt grin, ni fingre og en laud og spørger, om han vil dele sin grønne ild. Den næste morgen har drengen fået sig et navn og en ven, og de drager sammen ud i den store vide verden, havet i ryggen og vejen foran sig.

Kalender

Salgsbod

Copyright © 2019 - Moro middelaldermusik.